Fra gammel tid og i de fleste religioner har 
man brugt røgelse i forbindelse med guds-
dyrkelsen. Ifølge Det Gamle Testamente 
brugte både israelitter og hedninger røgel-
se. Røgelsen var kostbar og blev importe-
ret fra Sydarabien. Den bestod af en blan-
ding af harpiks og krydderier, som dufter 
dejligt, når det brændes.   
   Røgelse blev brugt af israelitterne i Åben-
baringsteltet under ørkenvandringen. Også 
i templet i Jerusalem var der et røgelsesal-
ter, hvor man hver morgen og aften ofrede 
røgelse (2 Mos 30,1-8). Også ved andre 
lejligheder brændte man røgelse, men 
hverken røgelse eller andre ofre var til no-
gen nytte, så længe folket ikke ville adlyde 
Gud (Jer 6,19-20).
   De vise mænd havde røgelse med som 
gave til Jesusbarnet i Betlehem - sammen 
med guld og myrra (Matt 2,11).